Salgsbetingelser

Ordrebekræftelse

Umiddelbart efter kundens gennemførelse af en ordre registreres ordren i Cinematekets webshop, og der fremsendes herefter automatisk ordrebekræftelse til den af kunden oplyste mailadresse. Fremsendelse sker senest, når fakturabeløbet trækkes på kundens konto

Betaling

Betaling sker ved bestilling under anvendelse af betalingskort eller Mobilepay. Gyldige betalingskort fremgår i forbindelse med kundens gennemførelse af bestillingsproceduren. Det er ikke muligt at betale via bankoverførsel.

Levering

I Danmark tilstræber Cinematekets webshop at levere inden for 9-12 hverdage, hvis produktet er på lager. Hvis det bestilte ikke er lagervare, kan leveringen tage længere tid. Opstår der forsinkelser eller leveringsproblemer, vil du modtage besked via e-mail.

Ved bestilling af to eller flere titler, kan leveringen blive opdelt i flere forsendelser, men faktureringen sker på én gang.

Leveringsomkostninger

Fragt for pakker mellem 0-5 kg koster 65 kr. sendt til danske adresser. Forsendelse i EU-lande koster 190 kr. Levering i resten af verden koster 250 kr.

Oplyste priser er i danske kroner og inklusiv 25 % moms og gældende afgifter.

Reklamationsret

Hvis varen er beskadiget eller fejlbelagt ved modtagelsen, kan du omkostningsfrit returnere det købte til Cinematekets webshop. Er det returnerede lagervare, modtager du en ny forsendelse i løbet af 9-12 dage. Hvis ny levering ikke er mulig, refunderer Cinematekets webshop beløbet inden for 8 dage.

Alle varer leveres med 2 års reklamationsret. Vurdering af fejl og skader vil altid bero på en konkret vurdering.

Returnering

Der er returret inden for 14 dage efter modtagelsen. Fortryder du købet, kan du nægte at modtage pakken, overdrage den til postvæsenet eller returnere den til adressen herunder. Returpakken skal indeholde enten originalfaktura eller en kopi og være i væsentlig samme stand som ved afsendelsen. Returnerede produkter skal være i salgbar stand, og forseglingen må ikke være brudt på forseglede film. Returomkostningen betaler du selv.
Refundering af købesummen sker snarest og senest 8-10 dage efter modtagelsen af det returnerede

Force Majeure

Cinematekets webshop er ikke ansvarlig for forsinkelse eller for opfyldelse af nogen af sine øvriqe forpligtelser over for kunden, såfremt forsinkelsen eller den manglende opfyldelse skyldes forhold uden for Cinematekets webshops direkte kontrol, eksempelvis i tilfælde af strejke, fragtproblemer, leveringssvigt, uheld eller uforudsete omstændigheder hos Cinematekets webshop eller de leverandører eller fragtførere, der benyttes. I sådanne tilfælde udskydes leveringstiden og Cinematekets webshops opfyldelse af øvrige pligter, indtil dette kan ske uden hindringer.

Tastefejl og udsolgte varer

Der tages forbehold for tastefejl, trykfejl og udsolgte varer.

Personlige oplysninger og datapolitik

For at en ordre kan gennemføres, skal kunden oplyse navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse. Når du køber varer første gang i vores webshop, opretter vi dig som kunde. Informationerne anvendes udelukkende til opfyldelse af ordren og, hvis kunden accepterer dette, til udsendelse af tilbud og andet markedsføringsmateriale. På vores hjemmeside, www.dfi.dk, kan du selv tilmelde dig vores nyhedsbrev. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevsservice via link i nyhedsbrevet. De afgivne oplysninger transmitteres og opbevares elektronisk af Cinematekets webshop. Opbevaringen sker i ukrypteret form.

Cinematekets webshop sælger eller overdrager aldrig kundeoplysninger til tredjemand, og Cinematekets webshop gør ikke sådanne oplysninger tilgængelige for tredjemand.

I forbindelse med kreditkortbetalingen overføres der visse finansielle data til Quick Pay, og dette sker via en krypteret SSL-forbindelse i henhold til gældende forskrifter. Transaktionen håndteres via Quick Pay, og Cinematekets webshop opbevarer ikke kundens kreditkortoplysninger.

I forbindelse med benyttelsen af www.shop.dfi.dk lagres cookies på kundens PC, herunder eventuelt i forbindelse med, at systemet skal kunne huske kundens brugernavn og adgangskode.

Kunden har til enhver tid ret til at få indsigt i registrerede oplysninger om kunden samt til at få foretaget nødvendige rettelser, ligesom kunden har ret til at gøre indsigelse mod fejlagtige registreringer eller registreringer, der ikke er lovpligtige. I sådanne tilfælde rettes henvendelse til den dataansvarlige hos Cinemateket / Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K eller på mail dfi@dfi.dk. Dertil kan der ligeledes rettes henvendelse med spørgsmål om beskyttelsen af personoplysninger.